Grill: Svinemørbrad i svøb med grønsagspakker

Selvom vejret ikke er til det kan man sagtens grille.. og hvor har jeg glædet mig til grillsæsonen!
Her er en af mine farvoritter på gillen - små grønsagspakker og svinemørbrad:

Ingredienser (4 voksne og 3 børn):
1 svinemørbrad
1 pakke Schwarzwälder skinke
rød pesto
1 bundt persille
(+ 1 pakke pølser - vi kan ikke grille uden også at få pølser)


Grønsagspakker: (jeg har ikke skrevet antal på, da du selv kan bestemme hvor meget du vil have i hver pakke)
kartofler
gulerødder
porrer
peber
courgette
campignon
resten af den røde pesto
timian
persille
lidt smør til hver pakke
all round krydderi
salt og peber
folie

Fremgangsmåde:
Puds mørbraden. Fordel skinken så den laver en bred flade hvor skiverne lapper over hinanden. Læg mørbraden midt på skinkefladen, smør pesto på og fordel persilllen på mørbraden. Krydr med salt og peber. Pak mørbraden ind i skinken ved at folde hver side op på toppen af mørbraden. Steg mørbraden på indikrete varme på grillen i ca. 35-40.
Skær kartoftler og gulerødder i små tern (de vil ellers tage lang tid om at være færdigbagt.) Skær resten af grønsagerne i tern- gerne større end kartofler og gulerødderne. Krydr med krydderier, pesto og lidt smør og fold pakken sammen på midten så den ligner en pose.

Anmeldelse: 
Grillen giver både kød og grønsager en lækker røget smag. Jeg plejer at smuldre fetaost i grønsagspakkerne, som jeg desværre havde glemt at købe. Fetaosten tilføjer nemlig en god salt smag som jeg savnede. Men maden var populær af såvel voksne som børn.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nem lagkage med rutebiler

Wok - nu børnevenlig

Hjemmelavet ravioli med kødfyld og tomatsovs