De bedste krydderboller i verden


Det er lidt af en skat jeg her vil dele med jer. Dette er en modereret opskrift fra min mors populære krydderboller. Jeg aner ikke hvor hun havde opskriften fra, men hos mine barndomsvenner var de berømte og berygtede. Rigtig god fornøjelse!

Ingredienser (ca. 20 boller):
50 g gær
6 dl lunken skummetmælk
100 g lunken smør
2 æg
6 spsk sukker
1 1/2 tsk kardemomme
1tsk salt
ca. 1000 g hvedemel

Fremgangsmåde:

Jeg blander altid mælk og smør sammen og varmer det i mikrovnen i ca 1 1/2 min - så det er håndvarmt. Smulr gæren i den varme smørmælk. Tilsæt resten af ingredienserne - melen lidt efter lidt. Ælt dejen godt. Du skal selv moderere melen så du får en dej der er smidig og ikke klæber.
Lad dejen hæve i ca. 20-30 min. - til dejen er næsten dobbelt størrelse. Form bollerne så de er flotte runde. Du kan vælge at sætte dem tæt på hinanden så der står 4 på en række, således får du dem til at vokse sammen - det smager også skønt ! Lad bollerne efterhæve i 30 min. eller til de er blevet 1/2 gang større.
Bag dem i ovnen i midterste rille ved almindelig ovn på 200C i ca 8-10 min. Pas på de ikke får for meget.
Tip: De er fryseegnet, men skal du fryse dem er det en god idé ikke at bage dem helt færdige. Når du så tøer dem op kan du sætte dem i ovnen i nogle minutter og de smager som nybagte. 
Du kan også skære dine krydderboller over inden du sætte dem i ovenen, bag dem så de blive til "rigtige" kryddere som hos bageren.
Boller, der har en afstand, så de får en flot rund form

Boller, der har en afstand, så de får en flot rund form
Tæthævede boller, der giver enromt bløde boller



Anmeldelse:
Vi ELSKER disse boller. Og ja, der er jo ikke de sundeste i verden, men de smager vidunderligt! Jeg bager dem ofte og de er meget velegnet som fødselsdagsboller. De skal prøves :-)

Kommentarer

  1. Christine - jeg elsker din mors boller. De er så dejligt luftige :) Jeg undlod kardemommen, men puttede i stedet lidt mørk chokolade, rosiner og fuldkornsmel i - de blev super :)

    SvarSlet
  2. Min variation (som er større - dels er vi en stor familie, dels kræver min gamle røremaskine et minimum af dej at arbejde med):

    1 pk. (250 g) smør(else) - smeltes evt. i mikroovnen
    1 liter mælk - lunes
    1/2-1 pk. økogær (mængden afhænger af ens tålmodighed mht. hævetider - øko smager bare bedre og er mere kraftfuld end den konventionelle gær.)
    1 dl. sukker
    2 tsk. salt
    3 spsk. kardemomme (efter smag & behag - vi elsker kardemomme!)
    4-5 æg (afhængigt af størrelsen; 4 L / 5 M)
    2 kg hvedemel

    Alt æltes godt igennem, hæver under et fugtigt bagestykke til dobbelt størrelse, slås ned, formes til boller, efterhæver under det genfugtede bagestykke. Pensles evt. med hvad man har (sammenpisket æg, mælk, kaffe, ...) Smid en kop vand ind i ovnen, evt. i er ildfast fad på bunden af ovnrummet, bages som dine.

    Ulla

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nem lagkage med rutebiler

Wok - nu børnevenlig

Hjemmelavet ravioli med kødfyld og tomatsovs