Klassiske fiskefrikadeller

Jeg har længe gerne ville prøve at lave min egne hjemmelavede fiskefrikadeller, i stedet for at købe farsen færdig - og det var jo slet ikke så svært eller tidskrævende...
Jeg beklager, at billederne ikke blev de bedste, men håber alligvel de giver en idé til hvordan de ser ud.

Ingredienser (2 voksne og 3 børn):
800 g pangasius fisk (hvilken som helst fisk går vel an)
1/4 løg
1 æg
1 dl havregryn
1 dl mælk
1 psk mel (evt. lidt mere, men konsistensen er temmelig våd)
en stor håndfuld frisk dild
1 citron og lidt af dennes skal
1 1/2 tsk groft salt
lidt peber

Fremgangsmåde:
Jeg brugte fisk, der havde været frosne, så derfor duppede jeg fiskene godt så de ikke indeholdte så meget vand. Hak fiskene let i en foodprocessor ( jeg har bare en minihakker, så der kom en fisk i ad gangen). Riv løgene, hak dilden og put alle ingredienser i en skål og de røres grundigt. Dejen skal være våd, men stadig kunne hænge sammen. Den er i hvert flad mere våd end en frikadelledej..
Steg dem på middel varme pande i ca. 7 min. på hver side.


Anmeldelse:
Jeg var meget spændt på både processen og resultatet af denne hjemmestrikkede opskrift - dog kopieret fra den måde jeg laver alm. frikadeller. Jeg synes, at min dej var på grænsen til af være for våd, men frikadellerne blev til gengæld meget saftige. Det tog os ca. 45 min, at lave dem, men jeg havde også børn med i køkkenet, der jo gør processen lidt længere. (så 30 min. når man er alene i køkkenet).
Jeg synes det var en stor portion og havde regnet med, at der ville være noget til fryseren, men alt blev simpelthen spist - og der blev talt om dem længe - især af den søde kusine vi havde på besøg ;-).
Næste gang vil jeg nok eksperimentere med gulerod og noget groft mel.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nem lagkage med rutebiler

Wok - nu børnevenlig

Hjemmelavet ravioli med kødfyld og tomatsovs