Varm Pastasalat

Denne pastasalat har min svigermor introduceret mig for - og mums, hvor jeg bare elsker, at salaten er varm! Egentlig synes jeg ofte, at de traditionelle iskolde pastasalater er temmelig 80'er kedelige, men denne salat er anerledes, netop fordi den skal serveres varm.

Pastasalat:
400 g kylling i tern
1 pk bacon i tern
150 g grove pastaskruer
1/4 iceberg
1 agurk
1 bk cherrytomater i halve
300 g champignon

Fremgangsmåde:
Kog pastaen til den er al dente. Steg bacon på en varm pande til de er sprøde. Hæld bacon på køkkenrulle. Steg kylling på panden med salt og lidt peber. Pas på med for meget salt, da bacon jo er temmelig salt. Skær iceberg i mundrette stykker. Champignon skiveskæres og steges på panden. Agurk skæres i små tern og tomater halveres. Alle ingredienser blandes i en stor skål og husk, at retten skal serveres varm!
Anmeldelse:
Jeg var rigtig spændt på, hvad børnene sagde til salaten, fordi jeg ofte synes, at børn bedst kan lide, at de forskellige ingredienser har hver deres seperate plads på tallerkenen. Men hold da op hvor de bare elsker den salat! Alt undtagen champignon - som jeg godt havde regnet ud.. Men vi voksne elsker champignon og de er jo lette at pille fra.
Et kæmpe plus ved retten er, at den er rigtig hurtig at lave - max. 30 min. Så har den forholdsvis få ingredienser - som man ofte har mange af i køleskabet. Næste gang kunne jeg finde på at tilføje ærter og nogle nødder i salaten.
Glæder mig til vi skal spise den igen!


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nem lagkage med rutebiler

Wok - nu børnevenlig

Hjemmelavet ravioli med kødfyld og tomatsovs